Er du bange for at du er gravid? Tag en graviditesttest

Graviditesttest

Det kan være utrolig svært at gå og vente på, om du er gravid. Og dette gælder uanset om du brændende ønsker et barn eller helst ikke vil være gravid.

Det er helt normalt at føle efter, hvad der foregår i kroppen. Det gør alle.

I stedet for at bruge unødig tid og energi på at spekulere over, om du er gravid – og det er kvinder eksperter i – skal du gøre noget ved det med det samme.

Er jeg gravid?

Når det handler om graviditet, så kan vi kvinder analysere i ét væk:

  • Har jeg brystspændinger
  • Er mine bryster blevet større
  • Er min mave blevet større
  • Er min menstruation forsinket
  • Har jeg kvalme
  • Skal jeg tisse hele tiden

Alt det ovenstående kan være tegn på graviditet, men det kan også være tegn på hormoner og i sidste ende kan det være noget vi overfortolker.

Lad være med at fortolke dine symptomer og tag en graviditetstest

Der er ingen grund til at spekulere over dine symptomer. Du kan gå i supermarkedet eller på apoteket, eller gå online og købe en graviditetstest for under 50 kr. og få dit svar med det samme.

Det er utrolig nemt at bruge en graviditetstest, og du kan næsten ikke gøre noget forkert. Du skal enten tisse på en strip, der skifter farve, eller du skal tisse på spidsen af en pind. Nogle tests kræver at du tisser en kop og derefter dypper testen ned i urinen.

Efter 3-5 minutter har du et klart svar på, om du er gravid.

Hvor tidligt kan jeg tage testen?

Hvor tidligt du kan tage en graviditetstest afhænger af flere ting. Nogle graviditetstest er lavet til, at de kan måle meget små mængder af graviditetshormonet hCG og kan derfor bruges tidligere end de tests, der måler større mængder. Se på pakken – nogle kan måle inden udebleven menstruation og andre først efter.

Husk at bruge din morgenurin, når du tager en test, for den er mest koncentreret. Hvis du tager en test meget tidligt i forløbet, altså inden din menstruation er udeblevet, så kan den være negativ, selvom du er gravid. Derfor bør du tage en test igen, når du har passeret den tid på måneden, hvor du burde have haft din menstruation.

Hvis din test er positiv, inden perioden for din menstruation, så kan du godt regne med, at du ER gravid.

En test kan godt måle forkert negativ på grund af et lavt niveau af graviditetshormon, selvom du er gravid, men den kan aldrig måle forkert positiv, for testen måler kun på hormonet hCG, og hvis du ikke er gravid, vil det ikke være til stede.

Vil du gerne læse mere om emnet, samt andre gode artikler om det at blive gravid, så kan jeg anbefale at læse mere på Graviditet.dk – her finder du masser af god viden- og information.

 

Nova

Min passion er inde for mode, fashion og boligindretning. Og jeg elsker at dele ud af mine ideer og viden, så du også kan få glæde af dem! :)