Hvordan bliver julens mode?

Jule Sweateren trender igen

Vi kommer ikke uden om det, tiden flyver afsted, og der er ca 2 måneder til jul. Men hvordan går vi klædt om vinteren, og er der en årsag til, at vi vælger de kolde farver om vinteren? og kunne der måske være noget helt nyt og sjovere på vej i julens mode? Det prøver vi at finde svar på med denne artikel.

Ikke kun de kolde farver om vinteren

Ifølge Femina er det ikke kun de klassiske vinterfarver, vi får at se i dette efterår og vinter. De klassiske farver vil selvfølgelig altid være fremtrædende, men i år er det faktisk kærlighedens farve nr.1 der vil få lov at trende hos især kvinder. Nemlig den røde farve. Det vil kunne ses på tasker, kjoler, sko og jakker, så har du en lille hang til rød, kan du roligt finde power-farven frem og gøre dig klar til en rød vinter.

En modetendens der også kommer til at hitte denne vinter, er der ifølge eksperterne: Pels, og masser af det. Det være sig pelsveste, pelsjakker og imiteret pelse – alt er tilladt.

I flere år har de store kendte modehuse arbejdet med ægte pelse. Dette er dog ved at ændre sig og mange mærker laver nu, det der hedder imiteret pels. Dette er dels grundet etikken og miljøet omkring ægte pels, men også grundet omkostningen. Der er dermed ingen undskyldning for ikke at investere i en pels denne vinter.

En julesweater til de kolde dage

Julebluser ellers julesweaters som de også hedder, har i efterhånden nogle år været en tradition hos både engelske og amerikanske familier i juletiden. Det hele startede eftersigende på et amerikansk college, hvor de unge konkurrerede om de grimmeste juletrøjer.

I England er der også nu opstået mange konkurrencer på diverse pubs, hvor det går ud på at have den grimmeste julesweater på. Der er sågar lavet en dag hvor folk opfordres til at iklæde sig disse trøjer. Dagene bliver kaldt nationaluglychristmassweaterday og i England christmasjumperday.org. Formålet med dagen er også at samle penge ind til velgørenhed.

Tendensen med disse julebluser kom allerede sidste år til Danmark, hvor vi her på redaktionen selv erfarede i bylivet at flere og flere bar disse trøjer. Ofte er det blevet brugt som et gimmick til f.eks. julefrokosten med arbejdet. I år du endda købe din egen julesweater gennem en dansk hjemmeside: Christmasjumper.dk – siden har et stort udvalg at grimme og sjove julesweaters og er et besøg værd, hvis julen skal have et ekstra pift.

Ternet tøj

Allerede sidste år så man nogle af de store modehuse præsentere deres kollektioner med tern, og dette er spået til også at fortsætte i denne vinter. Tern og striber vækker måske associationer til nullerne hvor de stribede jakkesæt var på sit højeste. Muligvis er de stribede jakkesæt ikke på vej tilbage, men ternede tasker, frakker og sweaters er ved så småt at vinde indpas.

Lige nu tænker du sikkert blot at sommeren har været kold. Du glæder dig derfor ikke til vinterens sne og sjap, bortset fra julehyggen familien. Vi håber derfor at ovenstående blot har skabt en lille glæde her i vinterens snarlige fremdrift.

Nova

Min passion er inde for mode, fashion og boligindretning. Og jeg elsker at dele ud af mine ideer og viden, så du også kan få glæde af dem! :)